Hanne Baltzer fik ved DBU Lolland-Falsters
repræsentantskabsmøde den 14. januar i Maribo overrakt Jyske Banks
Gør-en-forskel pris. Prisen tildeles en person, der via sit arbejde i klubben
har været med til at gøre forskel inden for børnefodbolden ved at fremme
børnefodbolden og principperne i ”Den nye vej” – og det er med begrundelse heri
at klubbens bestyrelse havde indstillet Hanne til prisen. Et stort tillykke og
ikke mindst tak til Hanne for hendes indsats i klubben.

