1663

Lalandia tur.

Klub-nyheder
16. november 2010 - 22:17 af: Otto Sembach

LALANDIA tur søndag 7. November 2010

LALANDIATUR SØNDAG DEN 7. NOVEMBER 2010

Så var det atter blevet tid til en tur til Lalandia.  Søndag den 7. november 2010 havde Tingsted Boldklub?s Forældre og Venneforening inviteret på tur til Lalandia. Også denne gang var der flot opbakning og alle hold var rigt repræsenteret.  Ca. 140 spillere, trænere, forældre og søskende var med.

Tidspunktet i år var ændret i forhold de forrige år. Denne gang startede vi kl. 11 om formiddagen og sluttede kl. 16. Ved ankomsten gik det rigtig godt, Gæsterne blev ?checket ind? i en lind strøm uden større forvirring, så da kl. var 11.30 var de fleste gæster inde i vandlandet.  Vi manglede lige et hold U16 drenge der også spiller håndbold og de skulle lige til Holeby og spille/?tabe? J en håndboldkamp inden de ankom. Men da klokken var 12 var alle gæster inde i det våde element.

Inde i vandlandet var der børn og voksne i alle bassiner og de så bestemt ud til at nyde det våde element i fulde drag. Udendørs rutsjebanen var et stort hit hos de større af børnene, mens de voksne tog en tur i det tyrkiske dampbad.

Ved bordene var der også dømt hygge?. Der blev vist indtaget en del cola og diverse andre lækkerier fra boderne.

Alt i alt en dejlig eftermiddag, Tak til alle for den gode opbakning. Håber at gentage succesen i 2011.

Der skal herfra også lyde en stor tak og ros til Lalandia for godt samarbejde og god service.

Lene Sembach

Tingsted Boldklub?s Forældre og Venneforening.