11. september 2008

Vi tog idag til Herlev B.1973, og efter vi havde vundet den første kamp sikkert med 9-2, var det med forventning om endnu en sejr til os idag.

Det startede forrygende, idet vi efter 16 sekunder ved Stephanie på en fremragende stikning fra Alena bankede bolden i kassen til 1-0. Herefter spillede vi, det bedste vi har gjort i lange tider ,og Engberg øgede føringen til 3-0 ,inden der var gået 15 minutter. Hvad der så lige skete, er uvist i min fodboldverden, men alle på banen gik fuldstændig i stå resten af halvlegen, og så stod det altså kun 3-2.

DUNDER tale i halvlegen, men desværre var det bare ikke for åbne ører, for tendensen fortsatte i 2 halvleg, og allerede efter 2 min. udligning til 3-3. Det fortsatte herefter fra Herlevs side med pres på os, og vi kom bagud 4-3. B 1973 anfører fik herefter gult kort for en nødbremse, og jeg havde her gerne set lidt mere konsekvens, idet hun var sidste mand, så et rødt kort havde været på sin plads her.

Vi udlignede til 4-4, men desværre fik vi Rajczik udvist lige efter, og her var det så min beslutning, at vi kun spillede med 3 spillere i bagkæden, da vi gik efter at vinde, men desværre blev vi straffet, og B 1973 scorede til 5-4 i det døende minut.

Vi havde rigtig mange chancer kampen igennem, men 5-6 gange havde vi frit løb, men valgte at sparke bolden lige op i hænderne på deres keeper ,og derfor gik vi fra banen som tabere.

Det er forunderligt at se, hvordan pigerne falder fra hinanden, ikke hjælper ved at løbe for hinanden, slå op i banen, ikke kæmpe, men istedet vælge at kigge ned i jorden eller vende øjnene mod himlen og fravælge at tage et ansvar, så alle bliver bedre. Man vælger også på banen ikke at lytte, men i stedet vrisse af sine medspillere, og her er det enormt vigtigt, at alle står sammen og får vendt stemningen til noget positivt, istedet for kun at se det negative i alt.

Målscorere: Engberg 3, Stephanie 1.
Fidus: Engberg