1663

Vellykket sodavandsdiskotek

Klub-nyheder
28. marts 2011 - 18:59 af: Otto Sembach



Fredag den 25. marts 2011 kl. 19, havde Tingsted Boldklub?s Forældre og Venneforening  for  4. gang inviteret til Sodavandsdiscotek for 3 ? 6 klasse på Nordbyskolen. Stedet var Tingsted Foreningshus.  Selvom det var dagen hvor finalen i X-factor løb over skærmen hjemme i stuerne, var det ikke noget der forhindrede børnene i at møde op. 95 glade og forventningsfulde børn mødte frem.  Der have i ugen op til fredag været børn på venteliste, men der indløb et par sygemeldinger i løbet af fredagen, så alle på ventelisten blev tilbudt en plads.
DJ Kim Trane sørgede for den fede musik, og det seje lysshow og børnene var mødt frem i deres flotteste tøj og med håret sat med gele og hårpynt.
Tørsten blev slukket med de alkoholfrie drinks, som blev serveret i baren, og der blev hygget i lokalerne hele aftenen. Det var nogle dejlige børn at have med, de var flinke til at overholde de regler vi meldte ud og aftenen forløb uden de store problemer. Det var nogle glade men også trætte børn der blev hentet af mor og far kl. 22. Samlet set en rigtig god aften både for børn og os der arrangerede. På gensyn igen til næste år. Her er lidt stemningsbilleder fra festen.

Lene Sembach
Afgået formand for TBFV